Krydderurter i krukker


Krydderurter i krukker.

Lige nu finder du de skønneste krydderurter i butikken. Sikke en duft, når en kunde fylder en pose med citron melisse, olivenurt, ananas-salvie, appelsin-timian, rosensalvie, fransk estragon og....


Krydderurterne giver hurtig en stemning af køkkenhave ved butikken. Trækasser, patinerede krukker eller metalbeholdere er smukke sammen med krydderurterne. Brug hvad du lige har - et miks er altid fint.


De grønne glaserede krukker er plantet til med flere forskellige urter. Normalt sælger og bruger jeg kun terracotta krukker - men den grønne farve harmonere så fint med terracotta.




Herhjemme planter vi også krydderurterne i krukker. Dels da jeg synes det er praktisk og dels fordi det er smukt. De står på vores terrasse foran køkkendøren. Så kan duften og synet nydes, hver gang vi kommer hjem. Her er urterne plantet i et miks af græske og italienske krukker.


I et forårsnummer af havebladet, var der et foto af en græsk krukke, som var tilplantet med en mængde forskellige urter. Der var også en beskrivelse af plantesammensætningen. Bestemt inspirerende.. 

jeg har laet min egen sammensætning, med de urter vi bruger i køkkenet (og dem jeg synes er dekortive 😀). På nedenstående foto er de plantet i en italiensk krukke. De græske og italienske krukker har den fordel, at planternes rødder kan ånde og at de ikke kommer til at svøbe i vand. Omvendt skal man være over med vanding i tørre perioder, da vandet hurtigere fordamper fra en terracotta krukke end fra en glaseret krukke.



God fornøjelse med din krukke-køkkenhave og rigtig god weekend.


Forårshilsner Margit 💚💚
















Kommentarer