2018 - står i haveprojekternes tegn



Kære læser💚,

Et nyt år er begyndt og nye udendørs projekter venter😊

jeg er vokset op på en mindre gård, hvor vi selvfølgelig havde køer, grise, høns, hunde, katte og dermed også altid kattekillinger. Jeg synes det var skønt med dyrene, men noget som bestemt også har sat sig dybt er glæden ved naturen. Når jeg efter skole gik ned i frugthaven og spiste blommer eller plukkede æbler fik jeg ro i sindet. Dengang var jeg nok bare ikke helt bevidst om den virkning naturen og udelivet havde på mig og heldigvis stadig har........

                                      


Jeg er taknemmelig for at være vokset op med frugttræer, bærbuske og en dejlig stor have💚💚. 

Min mand er også vokset op på en gård og han husker bestemt det store æbletræ midt i haven med store lækre røde Kongeæbler. Men ellers synes jeg ofte hans minder drejer sig om hans Crysler og det at pudse og polere hver enkelt motordel 😀

I vores voksenliv har vi altid boet i enten lejlighed eller parcelhus - men nu er vi flyttet på den dejligste gamle gård. Vores fælles drøm er gået i opfyldelse - en dejlig afslutning på 2017 og en ny og spændende epoke venter.




Vores nye gamle opvoksede have er ca. 6000 m2 - voldsom opgave for en novice. Haven med de store gamle træer og åen, der bruser nederst i haven, er meget smuk og stemningsfyldt. Der er plantet bede og lavet hyggelige terrasser, men vi vil gerne have etableret køkkenhave med dejligt drivhus og flere mindre rum i haven. Dog hele tiden med et krav om at vores kik fra stuehuset og ned til åen gennem træerne forbliver intakt.💚💚

I sommer besøgte jeg en del åbne haver og hentede der meget inspiration (se tidligere indlæg på bloggen) og godt nok har jeg gennem mange år været interesset i haven og indretning af uderummet - men vi blev hurtigt enige om at vores nye have krævede mere ekspertise - godt at erkende sin begrænsning 😏




Vi kontaktede derfor havedesigneren Dorthe Kvist. En havegennemgang sammen med Dorthe, fik os da også til med det samme at tænke anderledes mht placering af bl.a drivhus og køkkenhave. Jeg har i denne uge sendt mål og skitser til hende - virkelig spændende at se Dorthes oplæg på drivhus/ køkkenhave og indretning af mindre rum i have og på gårdsplads. 

Drivhuset er bestilt til levering i marts - det bliver så sjovt at komme igang.

Ønsker jer alle et rigtigt dejligt nytår og håber på skønt udevejr i 2018.








Kommentarer