Fru Pedersens have - en sand mester i udsmykning og stillebens


Kære Læser 💚

min datter og jeg drog i mandags vestpå - nærmere bestemt til Fru Pedersens have i Vemb. Jeg har fulgt Fru Pedersnes blog igennem længere tid og havde glædet mig rigtig meget til besøget - og hvor var det en glædelig, hyggelig og utrolig inspirerende oplevelse. Som jeg skriver i overskriften er Fru Pedersen en sand mester i stillebens.

Vi blev budt velkommen af Fru Pedersen og fik en beskrivelse af havens opbygning og en lille snak om legehusene, som nu er børnebørnenes. 

Jeg kan varmt anbefale et besøg i haven - men du skal have god tid - der er rigtig meget at nyde. Et virkeligt skønt sted, som emmer af glæden ved udendørsliv.

Nyd de kommende fotos - er sikker på du kan finde inspiration til en eller flere opstillinger i din egen have. Det kan jeg i hvert fald.


En dejlig samling zinkvandkander, som står på et bord bygget af gamle traller.
Læg mærke til de 2 betonkogler - meget dekorative og kan tåle vejr og vind.


Et lækkert råt miks under de fine små fuglehuse.
Både zinken og keramiksøjlen har en skøn patina.


Man bliver aldrig for gammel til en gyngetur.
Huset i baggrunden må være et sandt paradis for børnebørnene.
Allerede mange indryk inden vi overhovedet var nået ind i selve haven.


Smukke hvide cafemøbler hvor man kan nyde en stille stund.
Læg igen mærke til det fine miks på zinkbakken. Det er en vigtig del af stemningen.


Nikoline er vild med dyr - men havde alligevel nogen respekt for gåsen.
Kastanjehegnet er med til at skabe den hyggelige og rustikke stemning.
Jeg kan virkelig godt lide, at tingene ikke er snorlige.


En skøn fuglebuffet - flere steder i haven er der kræset for fuglene.
Inden jeg så dette, havde jeg ikke tænkt på at mikse en ternet krukke, zinkskjulere og rustne  figurer.
Men når jeg ser dette i havens sammenhæng giver det fuldstændig mening.
Dejligt at Fru Pedersen tør.


Smukt fuglehus, som troner mellem træerne.
Bagerst en pavillon i rustent jern.
Det rustne jern gør sig utrolig godt sammen med naturens farver.
Jeg vil til enhver tid foretrække rust frem for galvaniseret, når vi snakker haveudsmykning.


Fru Pedersens have er så stor, at der er plads til at skabe mange rum.
Træer og blomster er smukke, men jeg bliver altid glad, når der også er plads til store græsarealer.
Omkring foden af mange af træerne blomstrer stauderne. Frodigt og lækkert.


Et smukt blomstrende bed - naturligt smukt.



Her fornemmer man virkelig dybden i haven, de smukke gamle træer flankeret af stauder.
I denne have kan man gå en lang tur og bare nyde alle indtrykkene.


Et af havens små rum.


Hvad mon der gemmer sig bag det næste hjørne.
Haven har snørklede stier og du kan bevæge dig fra sted til sted i positiv forventning om en
ny lækker og hyggelig haveoplevelse.


Vand i haven skaber altid god stemning.
Dejligt og rustikt med naturlige marksten.


Et stort rustent fad, som gør sig som vandspejl - virkelig et smukt indslag i haven.
De gamle fiskekugler i glas er meget dekorative, men efterhånden er de svære at opdrive.


Denne kæmpe Mammutgunnera er helt fantastisk og overvældende.
Kunne forstå på Fru Pedersen at den kræver ekstra pleje, da den ikke tåler frost.
Og det er jo ikke, en man lige tager ind om vinteren, men som Fru Pedersen sagde:
"Så bygger vi et telt op omkring den" - sådan passer man på sine planter :)



Lige inden vi blev budt på kaffe, stødte vi på dette skønne lille hus.
Lige plads til 2 personer på en regnvejrsdag.


I udestuen blev der budt på kaffe og lækre muffins.
Skønt med en lille pause i hyggelige omgivelser.


Vi valgte at gå tilbage igennem haven og som altid ser man noget nyt, når man går i modsat retning.
Her en klokke i et af de gamle træer.


Sjovt og hyggeligt - man sætter sig nok ikke lige på stolen.
Men mon ikke et egern eller et par fugle nyder godt af denne plads.


Et lille spisested til fuglene - eller her udsmykket med en rede og et par æg.


2 fine lanterner - de er rigtig hyggelige i dagtimerne.
Men forestil dig små lysnede pletter i haven om aftenen, når lysene er tændt.


Endnu en gynge - her som sofa.
Hvor kunne jeg godt forestille mig at ligge der og tage en blunder under træerne.
Sofaen er lavet af 2 paller, som er sat sammen.
Passer supergodt godt ind i hele havens stil.


Lækker patineret dame - læg også mærke til kastanjehegnet.


3 store paddehatte i træ - de bliver kun smukkere med årerne.
Man skal se sig godt omkring, når man går tur i Fru pedersens have.
Hele tiden ser man noget nyt - måske gemt lidt bag blomster og buske.


Den hvide have - blandet med de grågrønne toner.
Blomster og græsser plantet i patinerede krukker.
Skønt sommerligt udtryk.


Det er bestemt plads til dyr hos Fru Pedersen.
Lille mis nyder pladsen i solen mellem et par lanterner.


Lækker trillebøre i træ.
Kune sagtens forestille mig at den ikke står samme sted, næste gang jeg dukker op.


Tusind tak til Fru Pedersen for at åbne sin indbydende have. Jeg vil rigtig gerne se haven igen, for jeg er sikker på, at der er meget, jeg ikke fik med i første omgang. Og hvis jeg fornemmer rigtigt, sker der hele tiden noget nyt i den skønne have - virkelig en dejlig og inspirerende oplevelse.

Ha' en rigtig dejlig dag.


























Kommentarer

  1. Kære Margit.
    Tak for besøget og snakken. Rigtigt dejligt at møde jer. Smukke billeder du har taget i min have, sjovt at se den gennem en andens øjne.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet

Send en kommentar